DIALux evo konkurrence

Lightingdesigner.dk udskriver DIALux evo konkurrence med fokus på dokumentation i henhold til EN12464.

Bedste projekt præmieres med en IPAD med inskriptionen ”Bedste DIALux evo projekt i Danmark 2019”

Konkurrencen er forbeholdt lysdesignere i Danmark.

Konkurrencen løber fra 18. marts til 30. april, hvorefter projekterne lægges på lightingdesigner.dk.

Indkomne projekter vil ligeledes løbende offentliggøres på Linkedin.

Vinderen forventes kåret midt maj.

Konkurrencens formål er at vise den gode dokumentation.

Lad os alle være lysdesignere - følg med og deltag i konkurrencen.
 

Konkurrence og vilkår

Med udgangspunkt i EN12464-1, EN12464-1 DK NA:2015 og EN12464-2 skal der designes lys i bygning med tilhørende udendørs arealer.

Bygningstegninger findes her.

Materialet er godkendt til brug for konkurrencen, men må ikke videregives eller benyttes til andet end denne udskrevne konkurrence.

Bemærk tegninger består af DWG tegninger samt 3 stk. JPG tegninger med møbel indretning.
 
Bygningen indeholder blandt andet

• Storrumskontor
• Højlager (der skal benyttes reoler i en del af lageret)
• Showroom
• Køkken
• Kantine
• Værksted
 
Med udgangspunkt i EN12464-2 skal der være design af lys på følgende områder
 
• Parkeringsarealer
• Tilkørselsforhold
• Foran port
 
Hvad skal indsendes for at kunne deltage i konkurrencen?
 
Der skal indsendes DIALux evo projekt (PDF) med tilhørende kort beskrivelse af projektet. Ved aflevering accepteres vilkår for at projektet og tilbehør må offentliggøres via Lightingdesigner.dk hjemmeside.

Beskrivelsen skal kunne give indtryk af, hvad læseren kan forvente af dokumentationen.

Projektet skal have en visuel dokumentation. Der skal være medtaget billeder af projektet på forskellig vis i PDF filen.

Der kan desuden medsendes præsentation af projektet, som kan være i f.eks. Power Point eller andet.
 
Bemærk projektet skal sendes på lightingdesigner.dk@gmail.com.

Projektet skal mindst vise hensyn til følgende fra EN12464 (foruden illuminans niveau)

• Cylindrisk belysning
• Belysning af vægge og lofter
• Blænding
• Regelmæssighed
• Vedligeholdelsesfaktor (husk beskrivelse)
• Armaturers L-værdi i forbindelse med energirigtig projektering.
• Lysscenarier (valgfrit)
 
Det står lysdesigneren frit for at benytte farver og teksturer, men det skal være klart for modtageren, hvad der er benyttet. Og på hvilke grundlag.
 
Det står ligeledes frit at benytte lige nøjagtig de armaturer, man har lyst til. Brug de armaturer du altid har ønsket at regne med. Brug eksempelvis Lumsearch.com, hvis du mangler inspiration.
 
Desuden henvises til Dansk Center for Lys og deres Branchevejledning for kunst lys.
Find branchevejledningen på linket her.
 
Send et godt dokumenteret projekt senest 30. april 2019 til lightingdesigner.dk@gmail.com.
Lightingdesigner.dk | Tranevænget 8, Hobro - Danmark | Tlf.: +4520165291 | mail@lightingdesigner.dk