Lightingdesigner.dk / Hvorfor tage skiftet til DIALux evo

Hvorfor tage skiftet til DIALux evo

 
DIALux programmerne fra tyske DIAL GmbH benyttes i dag af over 600.000 brugere over den ganske verden.
 
Næsten 200 producenter/leverandører af belysningsarmaturer har deres produkter integreret i DIALux på enten den ene eller den anden måde.
 
DIALux er et af verdens mest brugte software til lysberegninger og udbredelsen øges for hvert år.
 
Som bruger af DIALux software gennem mere end 10 år på professionelt niveau er mit (Claus Frøslund-Jensen) fohold til DIALux, at det er en fantastisk software, der muliggør alle nødvendige beregninger, når det gælder lys.
 
DIALux evo
 
I 2012 udgav DIAL GmbH den første BETA version af DIALux evo.
 
Lysdesigner Ezzat Baroudi udtalte på sin blog følgende om hans første oplevelse med DIALux evo:
 
"My first impression was not very good about the software as I didn´t know how to use it the way I used DIALux 4"
 
Udtalelsen passer fint ind i de oplevelser jeg har med lysberegnere og deres egne oplevelser med DIALux evo.
 
Mange går i stå med at lære DIALux evo, idet programmet ikke fungerer på samme måde som DIALux 4.
 
For de lysberegnere, som har været på kursus, og som har lært at benytte DIALux evo, har den næste udfordring været hardware.
 
DIALux evo kræver en hurtig processor, som f.eks. Intel I7 og så meget RAM som muligt, gerne 32GB. Og selvfølgelig er 64 bit versionen af DIALux evo en nødvendighed.
 
Det tog Labtech Data og Lightingdesigner.dk en rum tid før vi fandt den rigtige konfiguration til den stationære computer, som for alvor kan håndtere DIALux evo.
 
DIAL GmbH har selvfølgelig udviklet på programmet og igennem flere opdateringer er programmet også blevet optimeret og kører for hver opdatering hurtigere og bedre.
 
DIALux evo er dog ikke et program, der udelukker brugen af DIALux 4 endnu.
 
DIALux 4 er stadig det eneste af DIALux programmerne, der kan håndtere sportsbelysning og nødbelysning, så arbejder du i de segmenter er det naturligt endnu at bruge DIALux 4.
 
Til gengæld er DIALux evo programmet, der håndterer hele bygninger.
 
Mange lysberegnere har arbejdet i DIALux 4 med opdeling af de enkelte rum ved hjælp af rumelementer, men det har aldrig været intentionen at programmet skulle have denne feature. Og ser man nøje efter, så er beregningerne heller ikke 100% korrekte, idet væggene ikke skærmer 100%, men lader lys slippe igennem.
 
DIALux evo er også programmet til interaktion mellem indendørs og udendørs belysning. Dit projekt kan indeholde alle beregninger, både indendørs og udendørs. Det betyder, at det projekt du afleverer til kunden er fuldendt.
 
 
DIALux evo er programmet til dagslysberegninger og i løbet 2017 implementeres BIM, hvilket længe har været ønsket.
 
Som ny bruger skal du være opmærksom på at skiftet fra DIALux 4 til DIALux evo ikke er ikke et skifte, der foretages fra den ene dag til den anden.
 
Det er et skifte, der foretages over en længere periode, og selvfølgelig anbefaler jeg, at man starter skiftet med et kursus.
 
Deltager man i et dagskursus udbudt af Lightingdesigner.dk, så er man godt i gang og kan ved hjælp af de tilgængelige videoer, der findes på Youtube, arbejde videre på egen hånd og tilegne sig den fornødne viden om programmet.
 
Endnu bedre er det dog at deltage i et 3-dages kursus, hvor det meste af tredje dagen er afsat til et større projekt, hvor kursisten kommer igennem de funktioner, der blev gennemgået dag 1 og dag 2.
 
3-dages kurset arbejder med alle DIALux evo funktionerne, og kurset klæder kursisten på, så han/hun er helt klar til at bruge programmet professionelt efter de 3 dages intensive kursus.
 
Til dagligt som lysdesigner bruger jeg DIALux evo, og én af de stærkeste nyskabelser er:
 
Import af DWG tegninger og optegning af bygning og rum ved hjælp af DWG tegningen.
 
Ofte leverer kunderne en PDF tegning med og ganske simpelt ved hjælp af f.eks. programmet "AutoDWG PDF to DWG converter" konverteres PDF til en DWG, der importeres i DIALux evo.
 
I DIALux 4 kan DWG også importeres, men har du først prøvet DIALux evo´s metode, så vender du aldrig tilbage til version 4 af DIALux.
 
Det stærke ved at benytte DWG import er, at du efter at have fundet den rette skalering, ikke skal forhold dig til mål på tegninger, der ligger ved siden af dig i papirform. Du skal blot tegne efter DWG tegningen.
 
Se på dette link, hvor nemt det er.
 
 
Det betyder også at arbejdet med DIALux er anderledes i evo end i version 4.
 
I DIALux evo konstruerer du bygningen og bygningens rum før du overhovedet tænker på at indsætte lys.
 
Det betyder, at når du så går i gang med belysningen, så er du helt og holdent fokuseret på lys.
 
En anden feature, som er blevet betydeligt nemmere med DIALux evo er indsættelse af beregningsflader og angivelse af rummets brug jf. EN 12464-1.
 
Standarderne EN 12464-1 og EN 12464-2 er simpelthen integreret i DIALux evo og hjælper brugeren til hurtigt og nemt at bestemme lysniveau, regelmæssighed og blændingstal jf. standarderne.
 
Fotorealisiske billeder er en fantastisk feature i DIALux evo, se blandt andet galleriet her på siden, og implementeringen af billeder og visninger gør den endelige dokumentation til kunden langt mere professionel med DIALux evo.
 
Der er ganske simpelt ingen grund til ikke at starte med DIALux evo, hvis du arbejder med beregninger af lys, og med et kursus fra Lightingdesigner.dk er du godt i gang, og kan nyde fuldt udbytte af programmet.
 
Læs om kurserne på siden her.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Gem
Gem
Gem
Gem
Gem
Lightingdesigner.dk | Tranevænget 8, Hobro - Danmark | Tlf.: +4520165291 | mail@lightingdesigner.dk